Af Sara Kira Wernberg-Tougaard
”Er det en film?” spørger Chris (Vicky Krieps) sin kæreste Tony (Tim Roth). De snakker om hendes seneste filmmanuskript, men det er også dette spørgsmål, der kredses om i Bergman Island (2022). De to filmskabere er sammen taget til Färo for at arbejde på hver deres projekt. Färo er kendt som stedet, hvor filminstruktøren Ingmar Bergman levede og arbejdede.
Mia Hansen-Løves nye film Bergmans ø begynder også som en lettere kliché hyldest til den svenske auteur. Chris og Tony skal sove i sengen fra Scenes from a marriage (1973); serien, der fik millioner af par til at gå fra hinanden. Udenfor blæser det op. Chris spørger de lokale om Bergman – deres samtaler fungerer som en introduktion til hans liv og virke. Skuespillet er anstrengt og symbolikken er lidt for åbenlys. Det hele bliver lidt forceret. Filmens begyndelse bliver trukket i langdrag.
Men filmen leger også med vores forventninger. Vi får løbende bidder af information, der peger i forskellige retninger. Hvilken slags film er Bergmans ø? Chris kigger i Tonys notesbog og finder tegninger af sig selv. Hun er nøgen, i seksuelle nærmest Marquis de Sade-agtige tableauer. Han skriver om Alfred Hitchcocks Vertigo (1958), nederst på siden står der: ”She vanishes”. Er der noget uldent ved Chris og Tonys forhold? Skal Chris være bange for at være alene med ham, isoleret på en lille svensk ø? Måske er det bare efterdønningerne af Ari Asters svenske gyser Midsommar (2019).
En anden retning bliver stukket ud, da Chris dropper sin aftale med Tony for at hænge ud med en langhåret svensk fyr. Tony tager alene på Bergman Safari og får den kommercialiserede version af Bergmans liv, med bus og guide. Chris kører rundt på øen med svenskeren og får hjemmebrygget æblecider, sand mellem tæerne og lokale myter. Er hun på udkig efter noget andet? Er hendes og Tonys forhold dødsdømt – endnu et forhold, der ikke overlevede ægtesengen fra Scenes from a Marriage?
Filmen begynder først at blomstre, når den bevæger sig væk fra sig selv. Chris fortæller Tony om sit nye manuskript og det visualiserer sig for os. Denne film i filmen handler om ungdomskæresterne Amy (Mia Wasikowska) og Joseph (Anders Danielsen Lie) og udspiller sig mange år efter deres forhold er slut, da de møder hinanden til et bryllup. De er begge i nye forhold, men de gamle følelser blusser op igen. Chris fortæller, at dette er det sidste kapitel i deres historie.
Denne del af Bergmans ø er intet mindre end fortryllende. Fyldt med forbudte blikke, lette berøringer og kys i mørket. De danser i skæret fra bålet, nøgenbader i bølgerne, Amy cykler hjem gennem sommernatten. Luften emmer af den ungdom, de delte og mistede.
I en smertelig smuk scene danser Amy til ABBAs The Winner Takes It All. Joseph betragter hende fra baren, lyset falder i glimt på hendes ansigt. Kameraet cirkler om hende. Da hun kigger tilbage på baren, er han væk. Han lover på sms at komme hjem til hende, men kommer aldrig. Hendes håbefulde rastløshed udskiftes med en kold tristhed. Hele deres fortælling har været defineret af megen smerte med momenter af intens lykke.
Bergmans ø er en meget filmisk film. Den dvæler ved minder fra fortiden og ved forbudte fantasier om det, der aldrig blev. Hvad er virkeligt bliver utydeligt og måske ligefrem ligegyldigt. I slutningen af filmen spørger Chris og Tonys datter June (Grace Delrue), om spøgelser findes. Bergman Island handler om de spøgelser vi alle bærer rundt på. Fortidens spøgelser af de mennesker, vi har elsket og mistet, og den kærlighed, der ikke blev.
Kommentarer